Blå mandag er navnet på andendagen efter
konfirmationen. Blå
mandag er ikke en obligatorisk
fridag for
konfirmander, men mange
skoler holder den gamle
tradition i hævd.
Begrebet "blå mandag" er efter alt at dømme overtaget fra
tysk,
Blauer Montag, hvor det er en del af
håndværkerlavets traditioner. Nogle mener, at begrebet er opstået i forbindelse med farversvendenes arbejde, da disse kunne tage mandagen fri, når de brugte planten
vajd til at farve tøjet blåt med – brugtes planten til at farve tøjet om søndagen, så skulle stoffet hænge til tørre hele mandagen, hvorfor farvesvendene kunne holde fri. På tysk anvendes blå mandag derfor som betegnelse for en
pjækkedag.
Udtrykket blev senere anvendt om konfirmandernes fridag efter konfirmationen; hvorledes overgangen fra de tyske håndværkstraditioner til konfirmationen foregik er uklart, men måske fordi konfirmanderne var "ude i det blå" på dagen, eller måske en overførsel fra det tyske
blau sein, at være blå, der betyder at være
fuld.
Begrebet stammer fra
katolske egne og blev tidligere kun anvendt om
fastelavnsmandag, der var den eneste hverdag om året, hvor håndværkerne havde fri, ellers arbejdede man 6 dage om ugen. På denne dag blev der rigtig festet. Dagen efter blev
kirkernes altre og billeder dækket til med et blåviolet klæde, så ikke kun kroppen skulle faste i fastetiden, men også øjnene, de måtte ikke have noget pænt at se på.
Typisk tager konfirmanderne på en tur og har det sjovt sammen