Parken blev anlagt i engelsk stil med store græsplæner, omgivet af træer, med små søer og lave, bevoksede bakker. Det er et stykke venlig natur, skabt af Prinsesse Alexandrine i samarbejde med havearkitekten L. Chr. Diedrichsen.
I dag er hele parken omkranset af et smukt, massivt skovbryn.
Et enkelt af
partierne i parken har rødder helt tilbage til Dronning Alexandrines tid, men udviklingen i Dronning Margrethes park har ikke været bundet af bevaringsværdige havepartier, pavilloner og stier.
Parken. I forgrunden til venstre ses skulpturen "Åbent hjerte" udført af Prins Henrik.
Barok En barokhave er karakteriseret ved at kunne opfattes i ét eneste blik.
Det lille stykke barokhave i Marselisborg Slotspark ses som en forlængelse af slottet: stram, geometrisk og symmetrisk i sin komposition.
Baroktidens haver blev opbygget med en hovedakse - og helst midt fra bygningen. Barokkens formsprog ses tydeligst foran selve slottets hovedindgang mod sydvest.
Hovedaksen markeres som regel med en alléplantning, gerne med et fikspunkt ude i ”uendeligheden”.
Tæt ved slottet indrammes aksen af to symmetriske haverum af høje, klippede bøgehække.
Barokhaven indeholder altid vandbassiner, gerne lange og smalle, så perspektivet bliver større, men dette karakteristiske træk finder man ikke her.
Til gengæld munder aksen ud i en ”natursø”, der måske stammer fra en tidligere grusgrav.
Parken åbnes for offentligheden 1974 Den frie adgang til parken viser, at ejeren ikke har behov for at omgive sig med nævneværdig mystik, og afdramatiseringen er måske med til at opretholde Danmark som kongedømme.
Der kom mellem 4 - 5.000 besøgende, da slotsparken for første gang blev åbnet for offentligheden i dagene 19-25. april 1974.
Da herskede der kaos - især på parkeringspladsen.
En overenskomst Dronningen og Naturforvaltningen i Århus Kommune (i dag Natur og Miljø) havde forinden indgået en aftale om, at kommunen skulle vedligeholde parkens blomster, plæner og træer mod, at offentligheden fik adgang til haven, når kongefamilien ikke var til stede.
Det var en klog beslutning.
I dag arbejder tre gartnere året rundt på at vedligeholde haven.
Turistmagnet og privat ejendom Parken er noget af en turistmagnet.
Når vejret er godt, kan der komme 7-8.000 besøgende på en weekend.
Selv om folk ikke kan besøge selve slottet, er det enestående at kunne komme så tæt på.
Her har regentparret sammen skabt en meget personlig have. Det er kongehusets private ejendom.
I parken findes et væld af skulpturer, og i haven finder man forsøg på at genskabe træk fra andre tidsaldre som barok og renæssance, men dronningen Margrethe ønsker også at have en lidt mere rå natur repræsenteret.
Arkaden En svalende, humlebevokset arkade eller buegang fører fra aksen mod syd til en lille, cirkulær brolagt plads med fontæne og skulpturer ved krydderihaven.
Et sådant haveelement kendes helt tilbage fra renæssancen.
Malteserbuen (G) Ved barokhaven står Malteserbuen, en gave til prins Henrik fra Maltas præsident, Dom Mintoff, i 1977 som tak for et royalt besøg. En dag dukkede en flok håndværkere fra den lille middelhavsø op i en lastbil med sten og speciel mørtel - og så gik de ellers i gang med at opføre en stenbue, der står i parken den dag i dag.
Mintoff var præsident for det uafhængige Malta fra 1971 til 1984.
Rå natur Mange undrer sig over, at en bestemt del af parken ikke bliver holdt.
Det er området mellem den lille sø i det sydøstlige hjørne – en anden lille rest af dronning Alexandrines oprindelige have - og staudebedene.
Den uplejede del af parken. Til højre ses Fredericks:
Leaping Gazelle.
Området er ikke skabt, men opstod under den voldsomme storm i 1999 med de mange væltede træer.
Dronning Margrethe bestemte, at naturen i dette område skulle have lov til at gå sin gang.
Derfor bliver græsset ikke slået, og man lader planterne vokse, som de vil.
En kultiveret - men selvsået natur - stikker dog næsen frem i form af hindbær og påskeliljer blandt den royale skvalderkål, burrer og brændenælder.